Træning i toneartsfortegn
I begyndelsen af et nodestykke, lige efter nøglen, finder man nogle gange kryds eller b'er: det er toneartsfortegn. Det angiver stykkets toneart. I denne øvelse vises et toneartsfortegn, og du finder den toneart, det betegner. Værktøjet fungerer i din browser, gratis, uden konto og uden download.
Indlæser værktøjet …
Sådan bruger du det
- Vælg nøgle : g-nøgle, f-nøgle, c-nøgle på 3. linje eller alle tre vekslende.
- Vælg niveau : op til 2, 4 eller 7 forandringstegn (kryds eller b'er).
- Se på toneartsfortegnet, der er skrevet på nodesystemet.
- Klik på dur-tonearten der passer hertil, på listen.
- Hvis du har aktiveret Med relativ mol, vises en anden linje: vælg også mol-tonearten. Svaret godkendes, når begge valg er foretaget.
- Værktøjet angiver, om du har ret, og giver det rigtige svar. Med Afspil skalaenafspilles skalaen bagefter (dur, derefter mol, hvis den er aktiveret). Knappen Lyt til skalaen afspiller den igen.
Et rigtigt svar går automatisk videre til næste spørgsmål. Efter en fejl skal du trykke på Næste. En score tæller dine svar. Den starter forfra fra nul, når du skifter nøgle, niveau eller indstillingen for relativ mol.
Hvad er et toneartsfortegn?
Hver toneart bruger en bestemt skala. I stedet for at skrive et kryds eller et b foran hver berørt tone skriver man dem én gang for alle i begyndelsen af nodesystemet: så gælder de for hele stykket.
Kryds kommer altid i samme rækkefølge: fis, cis, gis, dis, ais, eis, his. B'er følger den omvendte rækkefølge: b, es, as, des, ges, ces, fes. Et toneartsfortegn med ét kryds indeholder derfor fis, et med to kryds fis og cis, og så videre.
Man behøver ikke lære det hele udenad: man finder tonearten med en enkel regel.
To regler til at læse et toneartsfortegn
- Med kryds : se på det sidste kryds, det er ledetonen, tonen en halvtone under grundtonen. Gå en halvtone op for at finde grundtonen. Eksempel: fortegn med fis og cis, det sidste kryds er cis, så grundtonen er D. Tonearten er D-dur.
- Med b'er : det sidste b er skalaens kvart, og det næstsidste b er grundtonen. Eksempel: fortegn med b og es, det næstsidste er b, så tonearten er B-dur. Med kun ét b husker man, at det er F-dur.
- Uden forandringstegn : C-dur.
Den parallelle mol. Til hvert toneartsfortegn hører to tonearter: en dur og en mol, der deler de samme toner. Man siger, at mol-tonearten er parallel til dur-tonearten. Grundtonen i den parallelle mol ligger en lille terts under durens grundtone, tre halvtoner lavere. C-dur har a-mol som parallel, G-dur har e-mol som parallel.
Dette par genfindes i kvintcirklen, et skema, der ordner tonearterne efter deres antal kryds eller b'er.
Råd til at gøre fremskridt
- Begynd ved to forandringstegn, og gå så et niveau op.
- Lær rækkefølgen af kryds og b'er. En huskeregel, du selv finder på, kan hjælpe.
- Arbejd med én nøgle ad gangen. Forandringstegnene står ikke samme sted i hver nøgle, hvilket forvirrer i begyndelsen.
- Lyt til skalaen. At knytte toneartsfortegnet til en lyd hjælper med at huske tonearten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved man, om stykket er i dur eller mol? Toneartsfortegnet alene er ikke nok: det passer til begge. Man må se på den første og den sidste tone eller på slutakkorden. Denne øvelse spørger efter begge tonearter, hvis du aktiverer indstillingen »Med relativ mol«.